Almen information

Immunologisk afdeling - Vævstypelaboratoriet

Rigshospitalet

Vævstypelaboratoriet, der også kaldes Immunologisk afdeling, udgør sammen med Blodbanken Rigshospitalets Klinisk Immunologisk afdeling. Laboratoriet  foretager undersøgelse af immunsystemet ved en række forskellige tilstande.

Immunsystemets funktion er at forsvare kroppen mod infektioner med forskellige mikroorganismer som f.eks. bakterier, virus og svampe. Det er et livsvigtigt organ, idet personer uden et fungerende immunsystem dør pga. infektioner.

Immunsystemet består af celler (blandt andet de hvide blodlegemer) samt et stort antal opløselige stoffer i blodet og andre væsker.

Sygdomme i immunsystemet kan bl.a. føre til immundefekter med infektioner, allergi, leukæmi og såkaldte autoimmune sygdomme (jf. nedenfor). Systemet spiller en central rolle ved transplantation, hvor de hvide blodlegemer reagerer imod det fremmede transplanterede væv og forsøger at ødelægge dette. Denne afstødning kan modvirkes ved at tilstræbe god forligelighed mellem donor og recipient samt ved medicinsk behandling, der undertrykker immunsystemet.

Patientundersøgelser

Vævstypelaboratoriet udfører diagnostiske og opfølgende  undersøgelser af blodprøver m.v. ved følgende tilstande:

• Transplantation af organer (f.eks. nyrer, hjerter, lunger og lever) og knoglemarv. Vor opgave er at sikre den nødvendige forligelighed for de såkaldte vævstyper (heraf navnet: Vævstypelaboratoriet). Vævstyper er en slags blodtyper, som (sammen med AB0 blodtyperne) bestemmer forligeligheden ved transplantation. Der findes imidlertid langt flere forskellige vævstyper, end der findes blodtyper, og det er derfor en vanskelig opgave at sikre optimal vævstypeforligelighed, som det kræves ved knoglemarvstransplantation (se nedenfor).
  Ved nyretransplantation skal der være forligelighed for AB0 typerne, og nyrer med god forligelighed for vævstyper overlever bedre end nyrer med ringe forligelighed. Derfor tilstræber man så god matchning for vævstyper som muligt.

• Det Østdanske Knoglemarvsdonor Register. Vævstypelaboratoriet deltager i de internationale bestræbelser på at fremskaffe knoglemarvsdonorer til så mange patienter som muligt. Registret er omtalt mere detaljeret andetsteds i denne hjemmeside.

• Immundefekter. Immundefekter viser sig ved gentagne infektioner. Ved mistanke om immundefekt udføres en række undersøgelser af de hvide blodlegemer, for at fastslå, om de fungerer normalt. Ved opfølgende undersøgelser måles det, om behandlingen har virket.

• De fleste børn får infektioner, når de kommer i vuggestue eller børnehave, hvilket er et normalt fænomen. I enkelte mere alvorlige tilfælde skyldes det imidlertid arvelige sygdomme, som kan påvises ved vore undersøgelser, og som kræver særlig opmærksomhed. I sjældne tilfælde drejer det sig om svære livstruende tilstande, som kræver knoglemarvstransplantation, som er livsreddende ved disse sygdomme.

• Hos voksne kan der opstå forskellige immundefekter, som dels kan skyldes arvelig disposition, men som også kan skyldes infektioner, som det f.eks. ses ved HIV infektion, der kan føre til AIDS. De fleste af disse sygdomme kan behandles medicinsk på forskellig måde.

• Leukæmi, specielt hos børn. Leukæmi er kræft i forskellige undertyper af hvide blodlegemer, som findes i blodet og/eller knoglemarven. Vore undersøgelser viser hvilken undertype, der er ramt af sygdommen, og dette har betydning for valget af behandling. Ved nye prøver følger vi om sygdommen reagerer på behandlingen, hvilket har betydning for denne. I de sværeste tilfælde kan knoglemarvstransplantation komme på tale.

• Sygdomme i blodpladerne, som er nødvendige for at standse blødninger. Mangel på blodplader kan medføre livstruende blødninger. Vævstypelaboratoriet forestår udvælgelsen af forligelige blodplader til patienter, som har dannet antistoffer mod blodplader.

Forskning.

• Vævstypelaboratoriet har en omfattende forskningsaktivitet bl.a. med henblik på at finde genetiske og andre faktorer, der disponerer til forskellige sygdomme. Det drejer sig især om autoimmune sygdomme, hvor immunsystemet reagerer mod organismens egne væv, som ødelægges. Det ses f.eks. ved kronisk leddegigt, nervesygdommen multipel sklerose og svær sukkersyge, som især ses hos unge. Vi har vist, at disse sygdomme fortrinsvis opstår hos personer, der har arvet bestemte vævstyper. Vi forsøger at klarlægge, hvordan vævstyperne kan disponere til disse sygdomme. Det drejer sig muligvis om en ”bivirkning” af vævstypernes normale funktion, som er at sikre et normalt immunrespons overfor mikroorganismer.

• Andre projekter har til formål at finde årsagerne til en række forskellige immundefekter med specielt henblik på at kunne forebygge og/eller behandle disse sygdomme bedre.

• Ved forskellige former for transplantation undersøger vi nødvendigheden af  matchning for vævstyper m.v. Endvidere studerer vi de mekanismer, der fører til ”afstødning” af uforligelige transplantater, og omvendt de mekanismer der kan forklare, at uforligelige organer i en del tilfælde overlever. Efter knoglemarvstransplantation undersøger vi samspillet mellem donors og recipientens celler.

• Ved leukæmi søger vi sammen med de kliniske afdelinger at forbedre resultaterne af behandlingen ved at følge svindet af de leukæmiske kræftceller under behandlingen.

Forskningen varetages af afdelingens seniore medarbejdere i samarbejde med, yngre læger samt speciale- og Ph.d. studerende og bioanalytikere og laboranter og udføres i stor udstrækning for fondsmidler.

Uddannelse

Vævstypelaboratoriet har en omfattende undervisningsforpligtelse ikke blot overfor afdelingens egne medarbejdere, herunder uddannelsen af yngre læger i specialet Klinisk Immunologi, men også overfor medicinske og andre studerende ved højere lægeanstalter. Forskeruddannelse er også en vigtig opgave.